Oplæg til nye arkitektfaglige ord…

Blev lidt inspireret af Anders Lund Madsens fortryllende ordbog: “Madsens ÆØÅ” – En ordbog over ting, som der sjovt nok endnu ikke findes ord for. Og det kunne tænkes at arkitekter efterhånden har visse ting der efterhånden fortjener sit eget ord. Jeg har lavet 26 forslag nedenfor. Har du endnu flere til listen, så skriv det som en kommentar.

Abnife
At bygge en halv meter høj kotemodel i 1 mm pap og synes at man er halvvejs færdig med opgaven

Adminsfobi
Frygten for at blive væk i tegnestuens uendelige antal mapper, undermapper og under-under-undermapper

Dompilt
Eksistentiel tomhed efter en opgave er afleveret og man har sovet i 23 timer i træk

Dobful
Det præcise øjeblik hvor det går op for arkitekten at landskabsarkitekten kun burde lave haveprogrammer…på Falster!

Danot
Den irrationelle fornemmelse af at dine kolleger helt sikkert taler positivt om dig mens du glad arbejder med høretelefoner på.

Fundo
Fejlagtig fornemmelsen om at man altid kan vælge UNDO…f.eks når man lige har væltet kaffen ud over sit bord


Fåsker
Person der har det med at grine højt over ting på sin egen skærm uden at fortælle hvad det handler om
 

Fjolsker
Person der altid griner når han/hun passerer netop din skærm

Fjular
At være fuldstændig lykkelig og tilfreds med at tegne noget der absolut ikke giver mening

Føvs
Ansigtudtryk når man snakker med en arkitektkollega uden at fatte hvad personen snakker om.

Gnulack
Fedtmembran på konkurrencegruppens computerskærme – ofte bestående af kaffe, spraylim og snot

Grimk
Tidsrum op til et totalt sammenbrud. F.eks den lykkeligt uvidende kollega der møder om morgenen efter en hård arbejdsnat, for om lidt at få at vide at arbejdet ikke vil blive brugt

Grustid
Uendelige øjeblik fra at projektet er færdigt til at det er printet ud og klæbet op

Grustapper
Person der har en indre fornemmelse om at plotteren arbejder hurtigere hvis man står og stirrer på den konstant mens den plotter (i yderste tilfælde kan der være tale om at man, på sygelige vis, mener at der også vil opstå færre fejl…da maskinen så ikke tør at lave dem)

Gølf
Det lille stykke man altid bøjer omkring når man er færdig med tapen

Halufock
Farvespil der opstår ved konstant indhalering af den blå røg fra skumskæreren

Histrole
Betegnelse for den helt specielle tilfredsstillelse man oplever ved at stikke en såkaldt limkanyle ned i en blå klods af skum.

Hygsiger
Arkitekt der arbejder bedst i sutsko

Knarx
Den lyd der fremkommer når man taber en 1:100 model på gulvet

K#$≈ck!!
Betegnelse for fravær af lyd umiddelbart efter at en eller anden har tabt en 1:100 model på gulvet

Kryblik
Tegnestuedyr (hund?) der repræsenterer den familie som chefen aldrig har tid til at se

Mobilitant
Spontan telefonnomade – kollega der kun evner at snakke i telefon ved samtidigt at cirkulere rundt på tegnestuen

Nedlans
Betegnelse for den kække situation hvor du tester dit hæve-sænke bord ved at at sætte dig op på det og køre det helt op i 2 meters højde…og herefter sidde fast!

Røvsjas
Letantændelig væske som udgør hovedbestanddelen i, stort set alt, mødebordskaffe

Shytlif
Let sydende lyd når pigerne varmer deres kolde hænder på tegnebordets lamper

Sad
Følelsen af at man er på afveje, men forsætter i håb om, at det vil give mening når der kommer små modelmennesker på modellen i funky farver

Tungtegn
Manglende evne til at blive færdig. F.eks ved at navngive sine filer: ”Done046-Almost04-retouched022”

Ølsk
Overstadig tilstand når afdelingens studerende kollektivt giver op (…som oftest en fredag eftermiddag)

Inspiration: Lise Birgens Kristensen

Om Rasmus Brønnum

Architect
Dette indlæg blev udgivet i Arkitektfaglighed og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Oplæg til nye arkitektfaglige ord…

  1. designhelikopter siger:

    Der kan findes en designer-ordbogs-pendant på dette link http://glimmersite.com/glossary/ – mange kan sikkert bruges i arkitektur-sammenhænge.

    eksempelvis ordet ‘Featuritis’ eller ‘feature creep’

    Featuritis: A condition that results when designers try to cram too many features or functions into a device, making it overcomplicated and inadvertently making it harder to use. The phenomenon is also referred to as “feature creep.”

    eller Dinosaur baby
    Dinosaur baby: A term coined by IDEO designer Paul Bennett to describe a quirky and idiosyncratic design creation that is destined to be loved only by its creator.

    Fed blog i øvrigt!

  2. Blogreader siger:

    Fed ordbog, men jeg synes dog du mangler;

    Stakon:
    Evnen blandt arkitekter til fuldstændig at slå stavekontrollen fra. Enten oppe i hovedet eller på mac’en.
    Jvf. ‘møde kaffe’ (mødekaffe), ‘skumskæren’ (skumskæreren), og ‘telefon nomade’ (telefonnomade)

    • Rasmus Brønnum siger:

      Kender jeg ikke noget til, haha!

      ….men hvis jeg nu gjorde, så var det nok fordi der netop ikke er stavekontrol i WordPress og så læser jeg generelt for meget engelsk.

      Undskyldningen er at arkitekter generelt har fokus der overruler alt andet….aaaalt andet :-)

Skriv en kommentar