Skateboarding VS Architecture: A Study of Public Space & Materiality

I think the act of skateboarding and how we interact with anonymous objects is greatly overlooked! […] Even though skaters enjoy the skateparks they consider them as training facilities. […] Skaters will always go out seeking for new things – they need somthing else, always striving for something bigger, something modern, better, more difficult, something no one else has seen.

Skateboarding VS Architecture: A Study of Public Space and Materiality

Søren Nordal Enevoldsen gjorde mig opmærksom på en dokumentar fra Auckland City, New Zealand der sætter skaternes behov for at bruge, og være en del af byens rum, op imod den kommunale eller private opfattelse af hvordan et byrum skal se ud… frem for hvordan det egentlig skal fungere. Og efter 20 år med en stabil skateboard kultur er det næsten sørgeligt at se hvordan terror agtige ‘designelementer’, som går under navnet “skatestoppers”,  tydeligt sammenfatter hvordan de ikke har givet efter for kulturens ændrede behov. Pladserne skal se pæne ud…også selv om der ikke er nogen mennesker! Heldigvis er vi klogere i DK, men man kan altid blive klogere.

Hvis du vil læse mere om skateboarding vs. arkitektur, så se de tidligere indlæg:

1. “A Skateboarder’s Guide to Architecture, or an Architect’s Guide to Skateboarding”

2. ‘Post-skateboardism’ (Peter Bjerg)

Jammers Plads, Kbh – Det uprogrammerede Byrum

Heldigvis har vi flere gode eksempler på hvordan et byrun kan aktivere sig selv, hvis bare det får plads…og lov!

[CITAT]: “Pladsen er meget enkel og stram i sit udtryk og designet som indgangsparti til den bagvedliggende kontorbygning. […] Det sidste denne pladsen er tænkt som er skateboarding men der gik ikke lang tid efter færdiggørelse før at Københavns skatere fandt ud af at pladsens jævne gulv og dens siddeplinte var perfekte til at skate på.

Jeg kørte forbi pladsen en lørdag aften i foråret hvor streetmachine holdt sommerparty og filmen derfra visser tydeligt at en plads ikke behøver at være orange og fuldt med masser af ”sjovt” inventar for at skabe byliv….. Måske er det vigtigere at skabe byrum af høj kvalitet med en særlig karakter, der indbyder til nærmere udforskning. – Jonas Sangberg/ POLYFORM 

http://vimeo.com/25153165

Reklamebranchen forstår kulturen

Reklamebranchen har altid været gode til at bruge kulturen som en indgang til at interagere med brugerne. Jeg fandt det her billede fra et sted i København hvor Saatchi & Saatchi engang har lavet en interaktiv reklame for Quicksilver.

There is a grey area between public and private space. I apriciate private space and that you should’nt damage it… but you kind of can’t help to damage it, you know? Something that looks that good you kind of need to give it a good shred!

Et andet eksempel er NIKE’s virkelig morsomme reklamer der laver ridser i tolerancen hos den mere konservative del af befolkning.



Om Rasmus Brønnum

Architect
Dette indlæg blev udgivet i Arkitektfaglighed, Arkitektur, Bæredygtighed, Debat, Design, Film, Kultur, Strategi og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s