‘Splid om dansk arkitekturs fremtid’ [P1, 57 min.]

“Arkitekterne har i kraft af deres uddannelse et overskud til at de kan binde en masse praktiske, funktionelle og tekniske momenter sammen, således at der er et æstetisk overskud. Og hvis dette æstetiske overskud går tabt så vil dansk arkitektur være i en helt anden situation – vel og mærke en danske arkitektur som afgørende har udvirket Danmarks internationale omdømme i det 20. århundrede. Der intet [andet] område, ud over sprogvidenskaben og Niels Bohr Institutet, hvor et virkeområde er omtalt i samtlige oversigtsværker over det 20. århundredes indsats. Men reducerer man det til et teknisk universitet så er det slut!” Carsten Thau

Arkitektuddannelse med ny hat?
StudArk.dk guidede min opmærksom hen på en interessant paneldiskussion på P1 udsendelsen ‘Kulturkontoret’. Diskussionen kredser omkring det nye regeringsgrundlag, og forslaget om, at arkitekt- og designuddannelserne skal flyttes væk fra de andre kunstneriske uddannelser, der hører under Kulturministeriet og over i det nye Uddannelsesministerium, hvor universiteterne og de andre videregående uddannelser ligger.

.
Men det er absolut ikke sød musik for Prof. Carsten Thau og Prof. Christoffer Harlang ved Kunstakademiets Arkitektskole. De mener at det ligefrem vil være katastrofalt for dansk arkitektur, hvis uddannelsen bliver en del af det nye Uddannelsesministerium. Karen Blincoe, formand for Danske Designere, er sådan set  enig men vælger at sidestille arkitektur og design, som “[…] servicefunktioner for samfundet og vores medmennesker. Arkitekturen er jo ikke enestående som billedkunst og skulptur”. Mette Carstad, formand for Arkitektforbundet, har har et andet perspektiv på et skift. Hun mener at Kulturministeriet har været et dårligt ministerium for design- og arkitektskolerne. Hendes kritik går på at arkitektskolernes fokus på arkitekturen som kunstart har skabt en unødig distance til en lang række mere ‘hverdagsagtige’ discipliner som byplanlægning og byggeteknik.

“Man har haft så travlt med at fastholde at arkitektur er kunst og ikke også er et erhverv, hvor man skal holde en økonomi, en tidsplan og kende en hel masse til byggeteknik – og det er meget uheldigt.” – Mette Carstad

Om Rasmus Brønnum

Architect
Dette indlæg blev udgivet i Arkitektfaglighed, Arkitektur, Debat, Film, Strategi og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til ‘Splid om dansk arkitekturs fremtid’ [P1, 57 min.]

  1. Åbent brev til den ny regering
    Charlottenborg, den 7. oktober 2011
    25.03.05
    Er arkitektur ikke længere kunst?
    Opfattes arkitektur ikke længere som et kulturbærende fag?
    En række af de videregående kunstneriske uddannelser skal nu flyttes fra Kulturministeriet
    til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
    Er der en faglig overvejelse bag opsplitningen af arkitektur og kunst, eller er flytningen
    kun et udtryk for administrative og økonomiske overvejelser?
    I Danmark er der en helt særlig tradition for samhørighed mellem arkitekturen og billedkunsten,
    en samhørighed der går 257 år tilbage i tiden til oprettelsen af Kunstakademiet.
    Arkitekturen betegnes som den bundne kunstart, billedkunsten som den frie kunstart.
    Arkitekturen har altid, hvor den er bedst, evnet at forene det praktiske, økonomiske og
    det bæredygtige inden for et kunstnerisk helhedsgreb.
    Det er arkitektskolernes fornemste opgave at undervise i kunstnerisk udviklingsarbejde,
    således at den færdige arkitekt kan indgå med sine kvalifikationer i et bredt samarbejde
    om at berige vore omgivelser med poesi, medmenneskelighed og kunstnerisk
    nærvær.
    Denne følsomhed over for arkitekturens evne til at skabe mening, store oplevelser og
    langtidsholdbar arkitektur, kan ikke udvikles i et teknologisk og naturvidenskabeligt
    univers.
    Arkitekturen har store udfordringer i forbindelse med klimaforandringer og ressourceknaphed.
    Arkitekturen forholder sig til bæredygtighed og innovation inden for nye
    bygningsteknologier, men samtidig er det vigtigt ikke at glemme, at arkitekturen netop
    er den bundne kunstart, hvis fremmeste opgave er at forene de to hjernehalvdele.
    Akademiraadet frygter, at den dynamik, der er i spændingsfeltet mellem de eksakte og
    de kunstneriske praksisser, sættes over styr, og at arkitekturen dermed udvikler sig til
    et pragmatisk og ikke-kulturbærende fag.
    Hvis vi tillader os at tro, at den nye regering også værdsætter smukke og berigende
    omgivelser, er det ikke vejen frem at smide arkitekturen på porten, her i 50 året for
    Kulturministeriets fødsel.
    Akademiraadet protesterer kraftigt imod, at arkitektuddannelsen flyttes – den skal tilbage
    i Kulturministeriet, hvor den hører til.
    Akademiraadet
    Mette Gitz-Johansen (formand), Carsten Hoff (næstformand), Anders Abraham, Louis Becker,
    Poul Ingemann, Torben Schønherr, Johnny Svendborg, Milena Bonifacini, Anja Franke, Sophia
    Kalkau, Leif Kath og Toni Larsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s