Arkitekt i en ufuldkommen Verden

PROJEKTLEDELSE I LØST KOBLEDE SYSTEMER

– Ledelse og læring i en ufuldkommen verden

Søren Kristensen & Kristian Kreitner
115 sider / 1995 / 13. oplag

bogpriser.dk (ca.260 kr), Pensum.dk (120 kr)

KRISTIAN KREINER er professor i organisationsteori ved CBS Handelshøjskolen, Institut for Organisation og Arbejdssociologi. Han er tillige leder af Center for Ledelse i Byggeriet.

,

Arkitekten
Jeg vil påstå at stort set alle (gode) arkitekter dagligt har en iboende projektleder – måske ikke altid med ansvar for hele projekter og op til flere kollegers samarbejde, men måske mindre delopgaver. En sund kreativ tankeproces kræver, at man forstår “at dyrke evnen til at forholde sig åben og nysgerrig til omgivelserne – dvs. at man både skal have viljen og kunne acceptere dristighed og til tider uforsigtighed” (wikipedia). Det skaber et behov for, at man kan agere i fleksible projektprocesser hvor usikkerhed er et kerne element…især for udvikling og nytænkning!

Bogen om “Projektledelse i løst koblede systemer” er en ægte ´all-time classic´ – men kender du den? (Arkitekter skal jo næsten op på MBA eller Byggeøkonom niveau før de bliver introduceret til litteratur, som andre uni-uddannelser har som grundlæring).

Den Operationelle Usikkerhed
Bogen tager udgangspunkt i den klassiske projektledelse, som blev udbredt i 80’erne. Dengang opstod den ud af en “tidsånd”, hvor et Projekt altid var et supplement, fordi de håndterede undtagelser. Men i det post-industrielle samfund mangedobles undtagelserne, og de bliver mere reglen end undtagelsen. Virksomhederne var pludselig en del af en “virkelighed”, som var kendetegnet af:  hastige, uforudsigelige forandringer, dynamik, interaktion og usikkerheder. Og netop usikkerhed er kernen i projektledelse. Den klassiske projektledelse bruger en statisk planlægningsstrategi til at slette usikkerheder og nå hurtigt i mål. Men i det typisk dynamiske projekt afdækkes uforudsigelighederne løbende, og derfor skal der tages stilling til usikkerhederne på en helt anden måde – for det er her at løsning og udvikling skal udarbejdes – arkitekter har derfor brug for begrebet ´Proces´ , og ikke en statisk planlægning.

Arkitekt i en ufuldkommen verden.
Når snakken lander på hvordan det moderne samfund udvikler sig, så har arkitekterne sikkert en forstilling om, at de altid har haft dynamik, turbulens og usikkerheder som grundlæggende vilkår for det kreative projektarbejde. Og at de faktisk ved en del om det. Hvis man kigger på den øgede interesse for Design Management, så har erhvervslivet ihvertfald den opfattelse!

Men arkitekter påkalder sig jo fuld ´metodefrihed´, og det er ikke ligefrem noget der gør det lettere at diskutere og udvilke – man tænker næsten at en stor del  ligefrem forveksler ´metodefrihed´ med at man faktisk kan være fri for metode. Måske det netop derfor er vigtigt at udfolde begrebet en smule så vi bedre kan forklare hvorfor vi arbejder som vi gør!…og måske blive bedre.

Man kan jo starte med den her bog.