“Reality 2.0” – hvor bliver arkitekterne af?

.

REALITY 2.0

Virkeligheden [Reality], som vi kender den, er færdig. Velkommen til virkeligheden 2.0 – hvor internettet er allestedsnærværende [ubiquitous], og Verden er skovklædt med oplysninger.

– Oversat fra artiklen Reality 2.0 i Iconeye

I denne nye Verden kan du se en bygnings Wikipedia side bare ved at kigge på den. Men også en Flickr fotoserie med billeder indefra, websider for de virksomheder der bor til leje, de offentlige Twitter feeds fra mennesker der arbejder der, cirkulære skærende områder med de utallige gratis Wifi netværk i bygningen. I lobbyen vil du se håndskrevne beskeder med vurderinger fra andre besøgende og brugere hvor de anbefaler nærliggende caféer og, at du skal tage trappen fordi elevatorerne er langsomme. Der er også en besked som det kun er dig der kan se, fra den ven du er kommet for at mødes med, der siger du bare skal tage plads – hun allerede ved, du er her.

“Augmented-reality drop-down menus are the Gothic ornamentation of tomorrow.”

Intet af denne ekstra information er virkelig synlig – du kan kun se det ved at holde din mobiltelefon op foran dig. Dette er augmented reality (AR) – et resultat af en række hurtigt udviklende teknologier, som vil give os mulighed for at se altverdens data, hvor det er mest nyttigt for os – ud i Verden. Det er et system der har potentialet til at ændre den måde vi ser og interagere med alt fra apparater til bygninger – og måske vigtigst af alt – selve byen.

“Vores fysiske verden er dokumenteret på internettet, via Google Maps og via Flickr,” siger David Sweeney, industriel designer, der har udviklet en prototype af et AR system. “Der er oplysninger om hver enkelt fysisk sted på jorden. Og det er muligt at denne grafik eller information kunne lægges som et filter på vores opfattelse af verden, og vi vil selv kunne bestemme i hvilket omfang. Det hele handler om at udviske linjerne mellem den virkelige og virtuelle verden. “

– En lille film af Keiichi Matsuda der omhandler de konsekvenser som ny teknologi vil få på vores rumlige perseption.

AR samler en række forskellige teknologier for at opnå denne effekt. Det kræver en anordning der ved hvor det er – som regel ved hjælp af Global Positioning System (GPS) – og en anordning, der ved, om det er peger mod nord eller syd, eller ned eller op. Denne enhed har også brug for en internetforbindelse, en skærm med et videokamera og et grafikkort kraftigt nok til at vise information i realtime. Alle disse teknologier har eksisteret i et stykke tid, men først for nylig er de blevet samlet i en enkelt, bærbar enhed – den nye generation af smartphones, såsom Apples iPhone og Googles Android.

Efterhånden som disse telefoner har fundet vej til et stigende antal af lommer, er de første AR programmer dukket op. I april lancerede Google Latitude, et program til Android, så du kan sende din position til dine venner, og samtidig lader dig se deres placering – lidt som Facebook, bare på et kort. Siden da er de to første AR “browsere” er dukket op til Android – Layar.eu og Wikitude, som begge kan fremvise diverse real-time lag af information vha. telefonens kamera. Hvis du f.eks. har en telefon der kører Wikitude, ser du den samme gade foran dig, men den er nu belagt med relevante links til Wikipedia og Qype, og websites med restaurant- og bar anmeldelser. Andre applikationer har været annonceret eller demonstreret, såsom Twittaround, der viser et levende billede af hvad de nærmeste brugere af microblogging sitet Twitter siger, og London Tube, som vil gøre opmærksom på den nærmeste metrostation i London. Begge blev tilgængelig på iPhone i september 2009.

Noget der er endnu mere interessant er den måde, augmented reality (AR) vil kunne indsætte levende 3D-lignende computer grafik direkte ind i gadebilledet. I 2009 så vi marketing kampagner for film som Star Trek: Enterprise (youtube ex.), Transformers 2 og Avatar (youtube ex.) der begge gjorde brug af AR applikationer til din hjemmecomputer. Brugerne kunne f.eks. holde et papir ark op foran deres webcam, og på skærmen se sig selv manipulere en virtuel model af USS Enterprise. Disse real-time modeller vil snart blive tilgængelig for mobiltelefonen, siger Daniel Light, Head of Interactive på Picture Production Company, som byggede Star Trek og Transformers-programmerne: “Snart vil du være i stand til at hente et billede på din telefon kamera og derefter se det augmented på skærmen [med for eksempel et rumskib inkluderet] – vil du være i stand til at gå rundt om det og se det fra forskellige vinkler.” Når dét virker, vil AR være i stand til at indsætte stort set alt i din synsoplevelse af byen, såsom computerspil personer eller skitserede, men endnu ikke udførte, bygninger. “Man endda kunne fremdrive forskellige historiske begivenheder, der skete engang tilbage i historien, mens du er på stedet, og opleve dem her i den virkelige Verden,” siger David Sweeney.

Det vil få store konsekvenser for den måde vi forstår arkitektur og de måder vi bruger vores byggede verden på. Eric Rodenbeck, en af hovedpersonerne i det San Francisco baserede interaktions- og designfirma Stamen, siger, at teknologien vil afslutte processen med at ændre adfærd, som allestedsnærværende kortlægning allerede er startet, hvilket giver os et helt andet forhold til den bymæssige struktur. “Jeg ude på en gåtur i dag, og jeg brugte min iPhone til at spore hvor jeg var, og jeg tænkte ikke engang over det,” fortæller han.” [AR] åbner op for alle disse abstrakte og intense muligheder for hvad man kan gøre, og det betyder også at der er ting du ikke længere behøver at gøre – At du ikke længere behøves at tænke på hvor du er. Okey, det gør man selvfølgelig, men du vil bare antage, at din telefon vil begynde at bippe hvis du er i et område med meget kriminalitet.”

På længere sigt kunne AR føre til en effektiv “fusion” mellem internettet og Verden omkring os. Objekter og bygninger ville ikke bare være, hvad de umiddelbart er – de vil være portaler til en større Verden af data. “Den måde, jeg vælger at se det på er at se arkitektur, kropslighed, som rygraden i informationen,” fortælller Robert Miles Kemp, et arkitekturteoretiker og forfatter, der er talsmand for større progressive netværk og endda robot-miljøer. “Så uden den fysiske genstand, kan du ikke finde oplysningerne. Det er derfor AR er rigtig vigtigt for arkitektur – det er et ekstra lag på rummets kropslighed.”

“I øjeblikket er arkitekterne næsten ikke involverede i udviklingen af dette interaktive miljø – og det er noget der bekymrer Haque, der frygter at arkitekterne vil blive sat helt ud af spillet.”

I mellemtiden vil smartphones snart blive endnu bedre til at genkende gaden og finde ud af hvor de er. Googles Streetview og foto-hosting-tjenesten Flickr har allerede skabt omfattende online-databaser med visuel information om hvordan steder ser ud, og programmer som Microsofts Photosynth kan vha. tusindvis af 2D-billeder opbygge detaljerede 3D-modeller af steder. “Vi kan allerede se et scenario, hvor vi blot ved at rette et kamera mod vores synopfattelse af verden, det vil anerkende hvor vi er, hvilken orientering det har, og linke os til de oplysninger der er forbundet med denne placering,” siger Sweeney, som har opbygget nogle af de grundlæggende wayfinding systemer, der fortæller hvor de er ved at læse RFID-chips eller anerkender QR-koder – klods ideogrammer indlejret i tegn, der kan aflæses af kameraer. Men chips og koder er en meget grundlæggende måde at aktivere AR. “QR-koder er absolut stenalderteknologi. Det er den mest grundlæggende byggesten i denne teknologi,” siger Light. “Der er intet der forhindrer et stykke software i at genkende bygninger, på samme måde som at vi også har software der kan genkende ansigter.”

Ideelt set så skal dette lag ikke kun være et passivt tag-selv-bord af oplysninger, men det skal muligt for brugeren selv at ændre og tilføje – ligesom Wikipedia hvor man, i teorien, selv kan man tilføje. “Det handler om at have en ovenpå-liggende ramme hvor folk så kan efterlade beskeder eller noter på … folk kan efterlade nogle spor af sig selv,” siger Usman Haque,fra Haque Design & Research. “Og hele pointen i et augmented reality system er den form for magi det tilfører – den følelse af magi det bringer til den rumlige oplevelse.” Haque er skaberen af Pachube, en online formidlingssite af oplysninger om bestemte steder – f.eks. data fra vejrstationer, termostater og forurenings monitorer – der gør det nemt for folk at bygge deres egne AR applikationer.

Men hvad vil være resultatet af at leve i denne data-fyldte miljø? Matt Jones ser den samme effekt, som mobiltelefonen havde, da den først dukkede op. “Vores arrangementer bliver mere flydende. Som f.eks når vi nu siger ‘Jeg ringer til dig når jeg er i området, og så finder vi ud af hvor vi skal gå hen’,” siger han. “Det vil stadig være en af de helt store forandringer, som dette [AR] vil indebære.” Hele områder af den menneskelig interaktion er genstand for store forandringer i takt med at gammel adfærd dør og nye opstår. Rodenbeck fra Stamen, siger, at han har hørt om en app kaldet Grindr, som hjælper homoseksuelle mænd med at mødes for at have tilfældig sex. “Det er en real-time hook-up maskine,” siger han. “Du får et landskab af, hvem der ønsker at knalde indenfor 10 blokke af dig … du behøver ikke engang at vide hvor barerne ligger længere.”

I øjeblik er arkitekterne næsten ikke involverede i udviklingen af dette interaktive miljø – og det er noget der bekymrer Haque, der frygter at arkitekterne vil blive sat helt ud af spillet. “Produktionen af det vi kalder arkitektur bliver idag udført af andre end arkitekter,” siger han. “Oplevelsen af rummet er mere og mere styret af teknologer.”

– N Building i Tokyo. Den første Augmented facade

I takt med at disse teknologier udvikles er der mulighed for at effekten på den “un-augmented” virkelighed kan være skadelig. Efterhånden som der kommer mere skiltning og reklamer der er rettet mod at aktivere og udlæse et AR indhold – f.eks. ved at inddrage QR-koder – kan byen se mere og mere forvirrende ud for et ikke-augmented øje. “Allerede nu ser vi ofte i Japan, reklameskilte hvor en tredjedel af skiltet reklamerer med et nyt TV-show vha. store blokke af QR-kode – Dvs. en tredjedel af plakaten er blevet ulæselig for mennesker,” siger Matt Jones, kreativ design leder i rådgivningensfirmaet Schulze & Webb. “Vi kommer højst sansynlig til at se mindre og mindre information i den virkelige Verden, der rent faktisk er læsbar for mennekser. Istedet vil vores verden blive maskinlæsbar.”

Daniel Light tænker tanken videre, og mener at vi kunne komme til at savne den relativt enkle ét-lags-verden: “Gå ud og nyd din un-augmented reality mens du kan, fordi snart vil alt blive augmented på den ene eller den anden måde. Og der er noget trist over det.” Jones tilføjer dog, at det er usandsynligt at ændringen vil blive radikal: “Det er vil stadig være langt lettere for os, at modtage vores signaler fra udformningen af byen end det er fra AR udstyret – AR er vil være et lag ovenpå, det vil være en del af kompositionen af det der bliver bygget.”

– Et af de nyeste små spil til iPhonen. Spil som disse er applikationer der ofte ‘leger’ sig frem til hvad AG kan [og er]…men når Playstation teknologerne pludselig er specialisterne, så skal man råbe ekstra højt hvis ikke vores Verden [kun] skal blive et arcade-spil.